Om os

Om os

Kunden er naturligt en vigtig del af vores forretning. Derfor har vi altid kunden i centrum og fokus på at levere en vare af god kvalitet og med højt serviceniveau.

Netop den gode kvalitet og det høje serviceniveau opnår vi i kræft af en medarbejderstab, der både er resultat- og handlingsorienteret.

Vores medarbejdere er en meget vigtig ressource, og vi har stor respekt for mennesket samtidig med, at vi stiller krav til medarbejderen. Vi forventer et vist niveau af kompetencer og en interesse for udvikling. Vi har en direkte og åben kommunikation og tror på, at ærlig feedback er med til at udvikle os i en positiv retning.

Udvikling og innovation er ikke bare en døgnflue – det er en del af vores kultur. Hele virksomheden bidrager til nytænkning. Vores fælles ”sprog” for innovation gør det muligt at inddrage alle afdelinger samt alle lag i virksomheden i innovationsprojekterne.

Innovation er en del af vores DNA, og det er det, der adskiller os fra de andre.

”Vi dyrker en vinderkultur, og vi stræber efter, at nå de mål, som vi sætter.”

Kultur

Vores virksomhedskultur er ikke bare ord, du kan læse i vores strategi. Det er det, der bærer vores hverdag, vores samarbejde med vores kunder og grundlaget for vores succes og vækst.

Ole Larsen er en familieejet – og drevet virksomhed. Det betyder, at vi i hverdagen værner om vores fag, vores værdier og arbejder os fremad som ét hold. Vi løfter i flok. Vi arbejder som én enhed – også selvom vi er adskilte i hverdagen.
Forventningerne er høje til hinanden, men med den rette indstilling, ansvarlighed og faglig stolthed, når vi altid de mål, vi sætter os. Det gør vi, fordi vi arbejder sammen. Fordi vi tager vare på vores kunders behov. Fordi vi tror på hinanden, og fordi vi ikke afviger fra at være en innovativ arbejdsplads med værdierne i behold.

Stærkt fællesskab, udviklende arbejdsmiljø

Når du træder ind ad vores dør og bliver en del af vores stærke fællesskab, forventer vi, at du hver dag stræber efter at skabe de absolut bedste resultater for vores kunder. Vi forventer også, at du er klar på at udvikle dig i vores innovative miljø, hvor vi er førende på den digitale udvikling i vores branche.

Forvent, at du er med i processen, når vi udvikler nye innovative løsninger. Helt konkret afholder vi innovationssprints, hvor du som medarbejder bliver en del af et rullende projekt, der med afsæt i vores hverdag og kunders behov, udvikler nye tiltag, der højner vores service og udvikler vores forretning.

Derudover kan du forvente at blive en del af et stærkt sammenhold. Mange af vores kollegaer kører alene på vejene hver dag. Derfor sætter vi en ære i at skabe en kultur, hvor vi alle er tæt på hinanden, trods afstand. Ingen er længere væk end et telefonopkald, og du kan regne med, at der altid er assistance at hente, når behovet opstår.

Kunden i centrum

Vi lever af vores kunder. Men vi lever også af, at vi kan opretholde et samarbejde med dem, som er givende og værdiskabende for dem. Som medarbejder på landevejen eller ved telefonen, er du Ole Larsens ansigt udadtil. Det forventer vi behandles med en høj grad af respekt for kundens ønsker og behov og med den høje service, som har bragt os dertil, hvor vi er i dag.

Læs mere

Tillid som motivationsfaktor

Vi har stor tillid til hinanden. Det er vores erfaring, at det giver et arbejdsmiljø, der er motiverende og ansvarsbevidst. Vi er resultat – og handlingsorienteret, hvilket giver en stærk medarbejderstab, der er klar på at yde det bedste, de kan.

De gensidige forventninger mellem vores medarbejdere og virksomheden er:
– Åben og ærlig dialog.
– Højt fagligt niveau.
– Ansvarlighed og ordentlighed.
– Tillid til at alle yder deres bedste.
– En tone der er let og respektfuld.
– Nytænkende og nysgerrig tilgang til vores fag.
– Stor forståelse for service og værdiskabende samarbejde med kunden.
– Gennemsigtighed gennem alle processer og al dialog.

Kontakt os

Innovation er potentiale for vækst

Verden er foranderlig. For at imødekomme dette samt den stigende efterspørgsel og nye behov i markedet, har vi sat os for at være den mest innovative virksomhed i vores branche. Et mål, der er lykkedes.

Gennem årene har vi skabt nye, digitale løsninger, der ændrer vores måde at arbejde på i branchen, og samtidig øger værdien af vores arbejde for vores kunder. Det er vi stolte af, og vi fortsætter med at køre successer hjem på den front.

Ligesom vores kultur ikke bare er ord, er vores innovative mindset det heller ikke. Vigtigheden af at turde se udfordringer i vores branche og hverdag som muligheder for vækst, er en afgørende faktor for, hvor vi er i dag.

Vi undersøger konstant vores kunders behov og vores arbejdshverdag. Det bliver til tanker, der bliver til ideer, og som til sidst bliver elementer i vores innovationsforløb, som vi forventer alle deltager i. Alle forventes at have en nysgerrig tilgang til deres arbejdsdag og opgaver og bringe betragtninger og ideer i spil. Der er ikke langt fra ide til handling hos os, og det giver et frugtbart miljø for innovativ udvikling, som vi har set store resultater af allerede.

Innovation er i vores DNA

Alle i virksomheden bidrager til nytænkning. Det kræver en stor forståelse for vores arbejdsmetoder. En forståelse, der kommer gennem vores fælles ”sprog” for innovation. Hos os er ingen i tvivl om, hvad det betyder at arbejde innovativt. Ingen er i tvivl om, at det er en måde at skabe arbejdspladser på. Alle ved, at for at imødekomme kundernes behov og yde en maksimal service, skal vi lægge os i selen for at være first movers – og det er vi. Det fortsætter vi med at være som førende på området.

Vi opnår denne innovative kultur gennem specialudviklede innovationsforløb og projekter. Her inddrages alle afdelinger og lag i vores virksomhed og går sammen om at sikre den faglige stolthed, høje service og det udviklende arbejdsmiljø.

Digital innovation forbedrer kerneopgaven

Vi bruger den digitale innovation til at vise vores kunder, at vi er der for dem. De skal føle og opleve, at vi lytter og tager deres udfordringer seriøst, samtidig med at vi skaber grobund for at ressourcetunge arbejdsgange minimeres.

Vi vil skabe overskud. Både på landevejen og for fremtiden. Den digitale udvikling er et værktøj til at opnå dette

Digital innovation

Nøglen til en innovativ arbejdsplads er digital udvikling. Hos os er implementeringen af teknologiske løsninger et værktøj, der hjælper os med at opnå ambitiøse mål. For os, og vores kunder.
Men selve målet er at lytte til og imødekomme kunderne og branchens behov, og udføre dette gennem de fantastiske muligheder som den digitale verden stiller til rådighed. Det digitale må aldrig komme før mennesket og vores kunder, men altid opleves som et værktøj til bedre service og mere værdi for vores kunder.
Derfor ser vi digitalisering som et værktøj, som gennemsyrer vores virksomhed som en god ”partner”, der er med til at udvikle vores virksomhed. Vi er digitale i alt, hvad vi gør. Ikke bare for at være det, men for at være den bedste samarbejdspartner for vores kunder og skabe de bedste rammer for vores virksomhed.

Vækst

Enhver virksomhed ønsker at skabe vækst og blive bedre. Vi er ingen undtagelse. Men vi adskiller os ved kontinuerligt at arbejde med innovation og digitale løsninger for at opnå dette.

Vi adskiller os samtidig ved at bevare vores værdier som en familieejet virksomhed, hvor stolte traditioner og respekt for markedet og mennesket er i højsædet.

Vi arbejder hele tiden med at øge kundemængden, samtidig med at vi opretholder og udvikler en høj service til vores nuværende kunder. Vi har kunder, der har været med os fra start og nye kunder bliver taget ind og kæret om med samme respekt. Alle oplever en virksomhed, der har benene på jorden, samtidig med at udviklingen har fart og speederen i bund.

Det skaber et vækstpotentiale, der bringer sikkerhed og tryghed for vores medarbejdere og kunder.

Vi er i højt gear for vores kunders skyld

Det er ikke kun vores transport, der kører i højt gear, rejsen fortsætter ufortrødent i Ole Larsen mod nye mål. Med et stærkt skalerbart fundament, er planen lagt for fortsat vækst. Via vores markedsledende setup indenfor transport, er det muligt for os at tilbyde stor fleksibilitet, hvilket er en væsentlig del af vores virksomhed. Med vores anerkendte kvalitet og brancheførende IT-løsninger, som gennemsyrer vores virksomhed, vækster vi hele tiden vores forretning og sætter nye, ambitiøse mål.

Vi kører fra A til B med værdifulde varer, der er afgørende for vores kunders fortsatte mulighed for vækst. Vi ved godt, at vi holder en del af deres forretning mellem vores hænder, hver dag. Derfor skal vi hele tiden vise internt og eksternt, at vi er den troværdige og kvalitetsbevidste samarbejdspartner, som klarer opgaven uden problemer.

Gennem et kontinuerligt arbejde med innovation, værdiskabende IT-løsninger og udvikling af service og tilbud til vores kunder, arbejder vi os hele tiden fremad mod nye mål. Det skaber et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der arbejdes med den personlige og faglige udvikling, der kommer til udtryk i en forventning om at bidrage til udviklingen af en af Danmarks førende transportvirksomheder.

“Jeg tog kontakt til Ole Larsen, fordi de kan tilbyde den kørsel, som jeg godt kan lide at køre, og fordi de har et godt ry ift. at samarbejde med vognmænd. Ole Larsen tilbyder en god behandling og ordnede forhold, men ikke mindst en god og behagelig tone lige fra kollegaer bag rettet til kontorpersonalet. Noget, jeg er specielt glad for, er den gode kontakt til disponeringen under en kørsel.

Jeg er en rutineret vognmand og har kørt for rigtige mange, og Ole Larsen er klart en af de bedste steder, som jeg har været vognmand hos.

Jeg blev spurgt, om jeg kunne anbefale Ole Larsen til andre vognmænd, og her vil jeg sige, at mit svar er simpelt: Nej, for så er der andre, der tager kørslen fra mig, haha Selvfølgelig kan jeg anbefale Ole Larsen til andre vognmænd!”


– Vognmand Steen Andell

Kvalitet

Ole Larsen er en af landets førende transportører af fødevarer og kvalitet er én af vores tre kerneværdier.

Vi arbejder efter et stærkt kvalitetsledelsessystem, som sørger for at vi opfylder krav og forventninger til fødevaresikkerhed fra myndigheder, kunder samt egne krav. Systemet er udviklet i overensstemmelse med kravene i IFS International Logistik Standard.

Vi arbejder løbende med at optimere og forbedre kvalitetsledelsessystemet i Ole Larsen, således vi altid har øget fokus på fødevaresikkerheden.

Ønsker du at kontakte vores kvalitetsafdeling kan det gøres på disponentservice@olelarsen.dk eller 87 47 60 55

Læs mere om IFS certificeringen her